Er du forberedt på sensommerens kraftige regnskyl?
Skybrudssæsonen, der går fra maj til oktober, er godt i gang, og det er da heller ikke mere end 14 dage siden, at kraftig regn ramte Øster Bjerregrav. Er du boligejer kan skybruddene give dig kvaler. Heldigvis kan du med simple midler komme oversvømmelser og vandskader i forkøbet. Vil du vide mere om, hvordan du sikrer dig mod skybrud, inviterer Vandmiljø Randers til skybrudssikrings-aften torsdag den 10. september fra kl. 17-18 i REGNhyttens skybrudsmodel på Kristrup Engvej 21.